Blomsterbergs krydrede biscotti
Ingredienser:
Ca. 50 stk.
225 g hvedemel
225 g sukker
25 g god kakao, gerne Valrhona
½ tsk stødt nelliker
½ tsk bagepulver
2 æg
1 æggeblomme
175 g hele mandler
1 citron, revet skal og saft.
Fremgangsmåde:
Mel, sukker, kakao, nelliker og bagepulver blandes godt. De øvrige ingredienser blandes i og æltes sammen med hænderne til en ensartet dej. Form dejen til to flade pølser, l ca. 20 cm, brug evt. en anelse mel til at rulle i.
Bag pølserne på bagepapir ved 175 grader i 15 minutter. Tag dem ud, og afkøl let, inden de skæres i ca. 1 cm tykke skiver. Skiverne bages på bagepapir 10 minutter. Afkøles på bagerist.